Rengøring af plisségardiner
OBS. Plisségardiner må ikke bukkes, foldes eller krølles, da det kan beskadige plisseringerne.
Støv og let rengøring:
- Støv af med en blød børste eller en fjerkost.
- Støvsug forsigtigt med støvsugerens lille mundstykke med blød børste for at nå ind mellem folderne.
Pletfjerning:
- Vask forsigtigt pletter af med en klud opvredet i lunkent vand uden rengøringsmidler.
- Tør efter med en ren, tør klud og gentag om nødvendigt, til pletten er væk.
Vedligeholdelse for pæne og skarpe plisseringer:
- Regelmæssig optrækning: Træk gardinet helt op jævnligt for at holde folderne skarpe.
- Gardiner, der mest hænger nede i udfoldet tilstand, kan miste deres form og få "bløde" plisseringer.
Hvis gardinet ikke kører pænt op i folderne:
1. Langsom optrækning og fastspænding:
✓ Træk gardinet langsomt op og saml forsigtigt folderne én efter én.
✓ Lad gardinet sidde fastspændt øverst i to dage for at genskabe formen.
2. Let fugtning og gentagelse af trin 1 (hvis nødvendigt):
✓ Træk gardinet helt ud i fuld længde, og fugt det let med en vandforstøver.
✓ Gentag trin 1, og lad gardinet sidde i spænd i et par dage for at genskabe plisseringerne.