SPAR 25% PÅ UDVALGTE GARDINER
Korrekt opmåling af dine stofgardiner

Opmåling af stofgardiner

 

Guide til korrekt opmåling af et stofgardin

 

Skal du købe nye stofgardiner efter mål? Så er det vigtigt, at du ved hvordan du foretager en korrekt opmåling af dine vinduespartier.

 

Se hvordan du måler op til:

 

Vi guider dig trin for trin til det perfekte resultat – både med brugervenlige instruktioner og en videoguide, der viser dig, hvordan du skal gøre.

Indvendig montering af stofgardiner

 

Opmålingsvejledning

 

Ved indvendig montering af stofgardiner placeres gardinet inde i vindueskarmen, hvilket giver et rent og diskret look. Gardinet følger karmens og fremstår som en naturlig, integreret del af vinduet.

 

Opmåling af indvendig montering af stofgardiner

Step 1: Mål vinduets bredde

 

Mål bredden 3 steder inde i vinduesrammen fra inderkarm til inderkarm:  i toppen, i midten og i bunden. Brug det korteste mål til bredden.

 

Tips til opmåling af stofgardin

Step 2: Endeligt breddemål

 

✓ Træk 1 cm fra bredden.
Eksempel: 215 cm (korteste mål) – 1 cm = 214 cm.
 

 214 cm indtastes som breddemål ved bestilling.

 

Opmåling af højde ved bestilling af stofgardin efter mål

Step 3: Mål vinduets højde

 

✓ Mål højden 3 steder inde i vinduesrammen fra vindueskarmens bund til top. I højre og venstre side samt i midten. Brug det korteste mål til højden.

 

Opmåling af endelig højde på stofgardin

Step 4: Endeligt højdemål

 

 Vi anbefaler at trække 2 cm fra højden, så gardinet ikke rammer vindueskarmen eller gulvet.
Eksempel: 211 cm (korteste mål) – 2 cm = 209 cm.
 

209 cm minus højde på gardinskinnen indtastes som højdemål ved bestilling.
 

OBS: Husk at fratrække højden på gardinskinnen eller -stangen, som gardinet skal monteres på.

 

Udvendig montering på væg

 

Opmålingsvejledning

 

Ved udvendig montering på væg placeres stofgardinet udenpå vindueskarmen. Denne montering får vinduet til at virke større og blokerer bedre for lyset, da gardinet dækker hele åbningen.

 

Mål bredden på stofgardin - vægmontering

Step 1: Mål vinduets bredde

 

✓ Lav 3 opmålinger: i toppen, midten og bunden af vinduet. 
Brug det længste mål til bredden.

 

Guide til opmåling - stofgardin

Step 2: Endeligt breddemål

 

✓ Læg 20% til bredden, så gardinerne kan parkeres foran væggen, når de ikke er i brug.
Eksempel: 175 cm (længste mål) x 1,20 = 210 cm.
 

✓ 210 cm indtastes som breddemål ved bestilling.

 

Udvendig opmåling af højden på stofgardiner

Step 3: Mål vinduets højde

 

✓ Lav 3 opmålinger: i højre og venstre side samt i midten. 
Brug det korteste mål til højden.

 

Tips og guide til opmåling af stofgardinet

Step 4: Endeligt højdemål

 

✓ Læg 8 cm til over vinduesrammen for at give plads til gardinstangen eller skinnen.
 

✓ Træk det antal cm fra, som du ønsker som afstand til vindueskarmen eller gulvet. Vi anbefaler 2 cm.
Eksempel: 202 cm (korteste  mål) + 8 cm – 2 cm = 208 cm.
 

✓ 208 cm indtastes som højdemål ved bestilling.

 

Udvendig montering i loft

 

Opmålingsvejledning

 

Ved udvendig montering i loftet placeres stofgardinet direkte over vinduet. Denne løsning giver fleksibilitet i placeringen og er perfekt, hvis vinduesrammen ikke har tilstrækkelig dybde. Loftmontering giver også et større visuel indtryk af vinduet og forbedrer lysafskærmningen.

 

Opmåling af loftmontering af stofgardin

Step 1: Mål vinduets bredde

 

✓ Lav 3 opmålinger: i toppen, midten og bunden af vinduet. 
Brug det længste mål til bredden.

 

Opmåling af loftmontering - bredde

Step 2: Endeligt breddemål

 

 Læg 20% til bredden, så gardinerne kan parkeres foran væggen, når de ikke er i brug.
Eksempel 1: 175 cm (længste mål) x 1,20 = 210 cm.
 

✓ 210 cm indtastes som breddemål ved bestilling.

opmåling af stofgardin - til loftmontering

Step 3: Mål væggens højde

 

✓ Ved gulv til loft gardin: Lav 3 opmålinger af den væg, som vinduet sidder i. Tag målene fra gulv til loft i venstre og højre side samt midten af vinduet. Brug det korteste mål til højden.

✓ Ved karm til loft gardin: Lav 3 opmålinger af den væg, som vinduet sidder i. Tag målene fra karm til loft i venstre og højre side samt midten af vinduet. Brug det korteste mål til højden.

Endelig højdemål - loftmontering af stofgardin

Step 4: Endeligt højdemål

 

✓ Træk gardinskinnens højde fra. Du ser gardinskinnens højde under hvert enkelt stofgardin - tilvælg blot gardinskinne og tryk derefter på informationsikonet ved punktet “Gardinskinnens udformning”.
 

✓ Træk det antal cm fra, som du ønsker som afstand til vindueskarmen eller gulvet. 
Vi anbefaler 2 cm til gulv og 1 cm til karm.
 

Eksempel: 235 cm (korteste mål fra loft til gulv) – 2,5 cm (Elite gardinskinne*) – 2 cm = 230,5 cm.
 

✓ 230,5 cm indtastes som højdemål ved bestilling.

 

OBS: Husk at fratrække højden på gardinskinnen eller -stangen, som gardinet skal monteres på.

Få hjælp til opmålingen af stofgardiner

 

Vi har samlet vores bedste tips og vejledninger ét sted, så du nemt kan måle korrekt til dine gardiner. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, guider vi dig hele vejen igennem.

 

Hvis du er i tvivl under opmålingen af dine stofgardiner, sidder vores kundeservice altid klar til at hjælpe dig og besvare eventuelle spørgsmål.

 

 

Kundeservice hjælper med bestilling af gardiner efter mål