;

Spar 25% på alle køb over 999,- (fratrækkes ved kassen)

Gardiner til børneværelset

Det særlige ved gardiner i børneværelset er, at de skal kunne holde lyset ude ved sovetid og samtidig indgå i det magiske univers, et barns legerum kan være.
Vi ved, at børn i forskellige aldre leger forskelligt. Derfor har vi et stort udvalg af gardinstoffer, mønstre og motiver, så der er noget for alle børn.
Her på siden giver vi dig vores bedste tips til at vælge gardiner til børneværelset.

TIP 1: VÆLG GARDINER, SÅ DRØMMELAND ER LIGE OM HJØRNET

En god nattesøvn betyder både noget for humøret og vores indlæringsevne. Derfor er det vigtigt at skabe de optimale rammer for god søvn i børneværelset.

Kroppen sover bedst i mørke, og mørklægningsgardiner er derfor et oplagt valg. Plisségardiner kan også være en god løsning. De giver en mørklæggende effekt, men lader samtidig lidt lys slippe ind, så barnet kan orientere sig i rummet. Det kan være rart for nogle børn, hvis de vågner kort op i løbet af natten.



TIP 2: SIKKERHED GIVER TRYGHED FOR ALLE

Det er vigtigt, at du føler dig tryg, når dit barn leger på sit værelse. Derfor er det naturligvis en god idé at vælge et børnevenligt gardin.

Vi har flere løsninger, der egner sig godt til børneværelset. Alle vores gardiner med snore- og kædetræk er børnesikrede. Du kan også vælge gardiner, der er helt fri for snore. Betjen fx gardinet via greb i bunden af gardinet eller elektronisk via en fjernbetjening eller din telefon.



TIP 3: BESLUT ET FARVETEMA

Børneværelsets farvepalet kan hurtigt blive temmelig rodet med legetøj, tegninger, plakater med mere i alle regnbuens farver.

Derfor kan det være en god idé at tænke over, at gardinet gerne må matche andre centrale farver i rummet.

En anden mulighed er at vælge ensfarvede gardiner, da det også giver ro.

TIP 4: SLUK FOR DE LYSE NÆTTER

Sommerens lyse nætter er dejlige, men de harmonerer sjældent godt med børns sengetider. Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært at falde i søvn, når solen stadigvæk skinner ind af vinduet.

Med et mørklægningsgardin bestemmer I selv, hvornår natten starter i børneværelset. Det er praktisk og hjælper barnet med at finde ro og få en god nattesøvn - også om sommeren.



TIP 5: VÆR OPMÆRKSOM PÅ RUMMETS TEMPERATUR

Vores kropstemperatur falder som regel med én grad, når vi sover. Kroppen har nemlig brug for at sænke temperaturen en smule for at finde ro. Derfor skal børneværelset ikke være for varmt.

Hvis børneværelset vender sådan, at solen står ind af vinduerne det meste af dagen, kan rummets temperatur blive ret høj. Her kan et mørklægningsgardin være en god løsning, så I undgår, at rummet varmes for meget op inden sengetid.

En anden mulighed er at vælge ensfarvede gardiner, da det også giver ro.



TIP 6: SLIP FANTASIEN OG LEGEN LØS

Gardiner på børneværelset må gerne inspirere til kreativ leg. Derfor er vores børnekollektioner kendetegnet ved et festligt farveunivers og fantasifulde mønstre og motiver.

Vores børnekollektioner skifter løbende, men gennem tiden har vi haft gardiner med blandt andet blomster, biler, stjerner, dyr, frugter og velkendte Disneyfigurer.